Bylaugets historie

Lyndby By- og Bådelaug gennem 60 år

Lyndby er speciel, fordi byen i mange hundrede år hørte under flere godser. Byen var splittet op mellem Ledreborg, Lindholm, præsteembedet og Københavns Magistrat. Det er således den eneste landsby i kommunen, der ikke har hørt under godserne Ryegaard eller Egholm.

De første 50 år

Af Mogens Schlamovitz, tidligere formand

Bylauget som institution har rødder langt tilbage i tiden til det gamle landsbysamfund, hvor byens gårdmænd mødtes og drøftede fælles anliggender, når oldermanden blæste i byhornet.
Med udskiftningen og udflytning af gårdene fra landsbyen mistede bylauget i sin oprindelige funktion sin betydning.

I foråret 1941 var man i gang med udgravningen til den nye skole i Lyndby. Overskudsjorden blev placeret ved gadekæret, der i forvejen ikke var for kønt at se på, og det hele var formentlig et syndigt roderi.

Fra politiet var der kommet besked på at bringe forholdene i orden, så gadekæret kunne bruges som brand­dam, og den 5. april 1941 blev der så indkaldt til møde på skolen, for at man kunne drøfte situationen. Initiativtager til mødet var købmand N.P. Sørensen.

På mødet blev man enige om at danne et bylaug, og der blev nedsat et udvalg bestående af købmand N.P. Sørensen, gdjr. Robert Gunvig, gdjr. Jens Christiansen, arbm. Axel Nielsen og maskinfabr. Emil Olsen, som skulle arbejde videre med sagen. Dengang havde man ikke så travlt som i dag, så vi skal helt frem til d. 18.maj 1943 før der blev indkaldt til stiftende generalforsamling. Udvalget fremlagde følgende:

Udkast til Lov.

§1: Bylavets Formaal er at varetage Lyndby Bys Interesser og især at bidrage til Forskønnnelse af Byen og dens Omgivelser.

§2: At pleje Fællesskabet mellem Byens Beboere, samle Bylavets Medlemmer paa Bestyrelsens Foranstalt­ning til Møder og Festligheder.

§3: Som medlem af Bylavet optages enhver, som har Bopæl paa Lyndbys Jorder.

§4: Medlemmerne tegner sig for et aarligt bidrag, Mindstebeløb l Kr., Tegningen gælder for 5 Aar og fort­sætter, saafremt den ikke opsiges 3 Maaneder før en 1. Oktober.

§5: Der vælges en bestyrelse paa 5 Medlemmer, som afgaar skiftevis med 2 og 3, første Gang i 1944. Formand og Kasserer vælges af bestyrelsen.

§6: Der vælges 2 Revisorer som afgaar skiftevis, første gang 1944.

§7:Hvert Aar afholdes Generalforsamling omkring 1. oktober.

Bylavet blev stiftet og lovene vedtaget. Den første bestyrelse kom til at bestå af det nævnte udvalg, og første for mand blev købmand N.P. Sørensen. Den første opgave var at få forholde­ne omkring gadekæret bragt i orden, og d. 15. juli 1945 blev bypladsen indviet.

I 1946 blev der rejst en mindesten for befrielsen d. 5. maj 1945. Stenen havde man fundet i gærdet mellem kirken og Ejnar Kristiansens have, og med menighedsrådets tilladelse til at fjerne den, og sognerådets tilladelse til at rejse den, blev den placeret på bypladsen ved gadekæret, hvor afsløringen fandt sted d. 15. juni 1946.

Op igennem 50’erne med Georg Larsen, Knud Jensen og Gunnar Hansen som formænd, beskæftigede bylauget sig med planering og tilplantning af trekanten, etablering af vejbelysning og i 1958 afholdtes det første andespil.

Gevinster: 15 ænder, 30 flæskestege, 4 kvarte grise og 3 overraskelser. Der var format over det dengang!

I midten af 60’erne var det stadig vejbelysningen, der optog sindene. På generalforsamlingen i 1967, hvor der var mødt 9 medlemmer og 5 fra bestyrelsen (det var åbenbart også et problem med tilslutningen dengang), blev der fremlagt forslag til nye og mere tidssvarende love.

Det var den voksende tilflytning af sommerhusbeboere, der gjorde sig gældende.
Også forholdene omkring havnen var man begyndt at beskæftige sig med, og på en ekstraordinær generalfor­samling d. 22. september blev det første havneudvalg nedsat, bestående af Erik Olsen. Laurits Nielsen og Oluf Jørgensen. Kontingentet blev det år fastsat til 10 kr og 5 kr for folkepensionister.

I 1968 overtog bylauget havnearealet, matr.44-h efter forhandling med ejeren, mejerist Carl Hansen.

I 1969 indkaldte havneudvalget til stiftende generalforsamling i Lyndby bådelav. Den fandt sted d. 23. maj, og i de vedtagne love fastslås at bådelavet er en afdeling af Lyndby bylav.
Dette gav anledning til en del diskussion, og forholdene omkring havnen har i det hele taget optaget sindene meget lige siden.

I 1972 blev lovene igen justeret og navnet ændret til Lyndby by- og Bådelaug.

I 1976 fremkom forslag til en udvidelse af havnen med det formidable budget på 170.000 kr. og endnu engang sattes sindene i bevægelse med til tider heftige debatter på ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger.

I 1978 gennemførtes udvidelsen, som klarede problemerne frem til 1987, hvor en ny udvidelse kom på tale, og endnu engang kom der gang i debatten!

Så det ser ud som om historien gentager sig med 10 års mellemrum, og vi ser frem til, hvad der sker i 1997.

Karakteristisk for Lyndby er det, at vi på trods af skærmydslerne er på talefod og kan mødes og feste sammen.

Lad mig slutte med at konstatere, at vi har opfyldt formålsparagraffen i de første vedtægter fra 1943, “at pleje fællesskabet mellem byens beboere”, og håbe at det må fortsætte i de næste 50 år.

De følgende 10 år

Af Per Laage Kragh, tidligere formand

På generalforsamlingen i 1997 udtalte daværende formand Jens Jensen, at Gadekæret atter, som på den stiftende generalforsamling, er på dagsordenen – det skal renoveres. Det skal det fortsat og hvor det i 1943 var myndighederne, der forlangte at borgerne skulle ordne gadekæret, er det nu borgerne, der beder myndighederne om tilladelse til at rette op på miljøet. “Vi har nu i snart et år henvendt os til kommune, amt og ministerium for at finde en løsning vi kan magte. Endnu er det ikke lykkedes, men måske ordner det sig til slut.”

De ti år har bragt forandringer her, som i de fleste andre landsbyer: Byen bliver mere og mere et bo- og sovested: Købmandsforretningen er lukket, renseriet er ligeledes lukket. Selv vandværket er nu lukket! Til gengælder der sket nogen udbygning, idet der er opført et lille nyt boligkvarter som almennyttige boliger på Baunehøj Vænge og der er sket udstykninger med en halv snes nye parceller.

Meget glædeligt er der kommet mange børnefamilier til, så der er et mylder, når Bylauget tænder juletræet og der er julemarked i børnehaven eller når der slås “Katten af Tønden” til Fastelavn. De sidste par år har der deltaget 80 til 100 børn, heraf var der nok nogle gæster!

Havnen er udbygget med plads til 50 både og den fremtræder smuk og velholdt. Solide broer i tømmer, stenmoler, flisebelagte køreområder og græsplæner. Redskabsrum og toilet bygning, men der er stadig planer om forbedringer. Indtil nu er det meste anlægs- og vedligeholdelsesarbejde udført af havnemedlemmerne selv og det er forklaringen på at havnen er gældfri og har lavt kontingent.

Om sommeren er der vældig liv på havnen af bådejere i arbejde, borgere der går tur og børn, der leger. Der holdes Set. Hans på havnen og den årlige byfest og revy foregår her. Til formålet har havnen købt et telt med plads til over 250 gæster. Det giver flotte rammer for revy og andre fester. Teltet udlejes billigt til medlemmer af Bylauget.

Lad mig slutte dette tillæg til Lyndbys historie med en opfordring til at så mange som muligt slutter op om det fællesskab Bylauget er rammen om. For der er ikke så mange andre muligheder for at mødes. Men hvis vi fortsat interesserer os for fællesskabet og plejer det, uden at det skal snære, kan vi bevare et godt miljø med trivsel for alle.

Kilde:
Lyndby Posten’s jubilæumsskrift 18. maj 2003