Sommeren er over os, og det betyder fest og hygge i Lyndby. Traditionen tro arrangerer Bylauget Sankt Hans den 23. juni og Sommerfest den 12. august.
Kunne du tænke dig at være med i arrangementsudvalget, og sætte dit præg og gode idéer i spil, så er du meget velkommen! Skriv til Heidi Gynther på heids_75@msn.com
Sankt Hans Aften
Bylauget arrangerer bål på havnen, og sørger for at der er opsat telt og varme griller. Medbring selv hvad du vil spise, vi sælger øl, vand og vin samt kaffe og te fra kiosken på havnen. Der er selvfølgelig båltale, sang og hyggeligt samvær, og vi lægger vægt på at starte så tidligt at også børnene får en god oplevelse.
Sommerfesten
Hver sommer i august måned inviterer Bylaug og Kulturforening til fest i det store telt på havnen. Der er arrangementer for børn og voksne gennem hele dagen med fælles morgenkaffe og leg på havnearealet. Dagen afsluttes med fællesspisning i teltet – alle medbringer en ret til fælles buffet, samt der kan tilkøbes kødbuffet. Øl, vand og vin købes i baren. Efterfølgende er der revy og dans og samvær aftenen igennem.