Lyndby By- og Bådelaug står året rundt for en række arrangementer og projekter, der skal styrke fællesskabet i vores by og gøre byen godt at bo i. Året rundt er det bestyrelsen, der holder snor i det hele, men indimellem har vi brug for en hånd. Kunne du tænke dig at give en hånd med?

Vi kan især bruge hjælp på vores “arbejdshold” til praktiske opgaver, når vi har arrangementer og projekter. F.eks. opstilling af telt m.v. til sommerfesten eller en arbejdsdag ved gadekæret. Du er også meget velkommen, hvis du har lyst til at side i “festudvalget” stå i baren, dække bord eller har en skør idé til et sjovt indslag.

Skriv til os og meld dig til på info@lyndby.com. Så kommer du på listen, næste gang vi har brug for hjælp. Du kan se alle datoerne for vores arrangementer på vores hjemmeside https://lyndby.com/det-sker/

De bedste hilsner
Bestyrelsen