Tirsdag den 13. januar 2026 kl. 18.00.
| Madhold: | Stine, Bjørn og Steen |
| Menu: | Nytårs overaskelser |
| Opvaskehold: | Meld dig meget gerne! |
| Tilmelding: | Senest 8. januar til Mai-Britt på mbh18a@gmail.com |
Efter folkekøkkenet afholder Bylauget årets nytårskur. Til Nytårskuren vil vi gerne benytte lejligheden til at sige en særlig tak til byens mange ildsjæle, og skåle i et glas bobler.
Folkekøkkennet åbner kl. 18.00 og du kan tilmelde dig til Mai-Britt på Facebook eller på mail til mbh18a@gmail.com. Nytårskuren starter kl. 19.30 og kræver ikke tilmelding.
Om Lyndbys Folkekøkken
En gang om måneden i vinterhalvåret, arrangerer Bylauget “Folkekøkken”, som er en fællesspisning for alle Lyndbys borgere og andre interesserede.
Spisningerne afholdes på gården Christianslund (Lyndbygade 22), der har et hyggeligt selskabslokale. Vi spiser kl. 18.00 til 19.00 og hygger os en times tid derefter. Maden koster 60 kr. pr. Voksen og 30 kr. pr barn mellem 2 og 12 år, og der kan købes drikkevarer til rimelige priser. Målet er at samles i byen og børnefamilier er meget velkomne. Maden laves af medlemmerne eller af andre der måtte have lyst.
Kom og se, at det også er noget for dig!
Vil du være med til at lave mad, eller blot give en hånd med ved opvasken, er du velkommen til at kontakte Mai-Britt på mail: mbh18a@gmail.com
