En arbejdsgruppe har siden 2018 arbejdet ihærdigt på at etablere et byhus i Lyndby. Projektet har desværre mødt en del forhindringer, men fortsætter nu i regi af Bylauget og Kulturforeningen.
Den grundlæggende idé er at etablere et fælles samlingssted for alle borgere, foreninger og aktivitetsgrupper i Lyndby. Et sted som forhåbentlig kan motivere til mere fællesskab og støtte om om de aktiviteter, der allerede er i gang.
Fremover koordineres arbejdet med byhuset af et udvalg med repræsentanter fra Bylauget, Kulturforeningen og andre interesserede. Målet er at etablere et permanent “byhus”, men der arbejdes også med flere muligheder for at leje lokaler m.v..
Følg med her på lyndby.com og støt arbejdet ved at melde dig ind i Bylauget og/eller Kulturforeningen.